Aalborg får Azamara krydstogtanløb
Azamara Club Cruises præsenterer i programmet for 2019 Aalborg blandt de nye anløbshavne. Azamara er kendt for anløb af destinationer, hvor de større krydstogtskibe ikke kommer. Rederiet har netop præsenteret sit nye program for 2019, og blandt de 45 nye havne er Aalborg.
Det sker på et 9-dages krydstogt i slutningen af juni 2019. Krydstogtet med skibet, Azamara Journey, starter i Stockholm og fortsætter til Tallinn, Skt. Petersborg, Helsinki, København, Aalborg og Oslo. Besøget i Aalborg varer én dag fra klokken 8 til klokken 15.
Det 180 meter lange skib har plads til næsten 700 passagerer. Azamara Club Cruises er en del af Royal Caribbean Cruises, der i alt har over 40 krydstogtskibe.
Kilde: standby.dk