A2Sea nomineret til britisk pris
A2Sea’s sikkerheds-initiativ Zero Harm Safety Coach er blevet nomineret til den britiske pris Health & Safety Award 2015. Pristildelingen har til formål at fremme udviklingen og gennemførelsen af best practice inden for sundhed og sikkerhed.
For at øge fokus på sikkerheden ombord på rederiets skibe har A2Sea lånt og skræddersyet et koncept, der er gennemafprøvet inden for olie- og gasindustrien, men hidtil ikke set inden for offshore vindenergi, nemlig uddannelsen af offshore sikkerhedscoaches.
Hos A2Sea er de to første Zero Harm Coaches blevet udnævnt. Disse Zero Harm Coaches fungerer som sikkerhedsambassadører og er et direkte og synligt link mellem sikkerhedsorganisationen i A2Sea og skibene.
I samarbejde med besætningen ombord er opgaven at øge sikkerheden på arbejdspladsen ved blandt andet at identificere risikable arbejdsbetingelser, øge opmærksomheden på sikkerhedsforhold, ved at sørge for, at sikkerhedsregler overholdes og ved at indføre medarbejderne i sikkerhedsforhold.
Kilde: A2Sea