8-årig pige falder i døden på krydstogtskib
En 8-årig pige døde lørdag efter et fald på to etager på krydstogtskibet Carnival Glory i havnen i Miami. Pigen fik førstehjælp fra skibets personale. Hun blev herefter transporteret til Ryder Trauma Center i ekstremt kritisk tilstand, hvor hun senere døde af sine kvæstelser.
”Skibets medicinske team reagerede straks, og barnet blev transporteret til skibets lægecenter, hvorfra hun blev overført via ambulance til et lokalsygehus. Skibets kommando kontaktede straks Miami-Dade Police Department”, skriver Carnival Cruise Line i en erklæring om hændelsen.
I forbindelse med, at skibet var ved at sætte passagerne på Carnival Glory i land, faldt pigen fra en balkon i skibets indre atrium til et dæk to etager længere nede. Det er uvist, hvordan det er lykkedes den 8-årige at komme over rækværket og forbi den ekstra glasafskærmning, det findes på balkonen.
Politiet undersøger, om hun kan være blevet ”hjulpet” eller der er en brist i skibets godkendte sikkerhedsforanstaltninger, som skulle være indrettet, netop for at forhindre sådanne uheld.
Kilde: NBC