75 containerskibe venter ud for Californien
Antallet af containerskibe der ligger for anker eller driver ud for den californiske kyst, hvor de venter på at der bliver plads i havnene Los Angeles og Long Beach, er nu oppe på mere end 75 skibe - det højeste antal nogensinde.
Antallet af ventende skibe er vokset med 20 procent den seneste måned, og tallet er dobbelt så stort som det var for to måneder siden, hvor der var en kortvarig forbedring. Det viser nye tal fra Vesselvalue.
Og der er ingen tegn på at en bedring er i sigte.
Stigningen i antallet af ventende containerskibe sker på trods af, at begge havne har skruet op for produktiviteten ved at holde længere åbent.
Redaktionen