50 års jubilæum hos Force Technology
Civilingeniør og Senior Specialist Leif Wagner Smitt har fungeret som betroet rådgiver inden for skibs- og offshoreindustrien i mere end 50 år. Onsdag den 13. august kan han fejre 50 års jubilæum hos Force Technology.
Leif Wagner Smitt arbejdet hos Force Technology (tidligere Det Hydro- og Aerodynamiske Institut og derefter Dansk Maritimt Institut) i 50 år. Gennem hele sin karriere har Leif Wagner Smitt arbejdet med udfordrende og anderledes projekter for kunder fra hele verden, projekter, der har krævet en høj grad af nytænkning. Herunder har Leif deltaget i udviklingen af ”Planar Motion Mechanism” (PMM) gennem flere årtier i samarbejde med ledende eksperter fra hele verden, og ”Vortex Induced Motions” (VIM) på blandt andet brokabler, sænkebrønde, SPAR platforme og halvt nedsænkelige platforme.
Leif har spillet en stor rolle i samarbejdet med førende rederier og olieselskaber i hele verden. Og gennem dette arbejde er han blevet kundernes dedikerede og betroede rådgiver og har opbygget mange gode forbindelser til kernekunder, lyder det fra Force Technology.
Kilde: Force Technology