480 meter lang sejlende naturgasfabrik
Shell vil bygge en 480 meter lang pram, der kan producere flydende naturgas, LNG. Fartøjet, der bliver verdens længste søfartøj, kan udnytte naturgasfelter, der ligger for langt fra land til at gassen kan pumpes ind til land med rør.
Når det 480 meter lange og 75 meter brede fartøj står færdigt i 2015, være det være 22 meter længere end verdens hidtil største supertanker, Knock Nevis. Fuldtlastet vil fartøjet fortrænge 600.000 tons vand.
Fartøjet bliver ikke et egentligt skib og kan ikke sejle selv; det bliver nærmere en pram, der skal bugseres til sit bestemmelsessted af slæbebåde.
Shell oplyser ikke, hvor meget den sejlende LNG-fabrik kommer til at koste, men i newscientist.com gættes der på, at fabrikken vil koste omkring 25 milliarder kroner.
Den sejlende fabriks første destination bliver Prelude gasfeltet, 475 km ud for Australiens vestkyst.
Kilde: ing.dk