24 dansk fangede pirater dømt i Kenya
24 pirater der efter en skudveksling blev taget til fange af danske styrker på havet ud for Somalia den 12. maj 2011, er alle blevet idømt syv års fængsel ved en domstol i Kenya. Forsvarsminister Nicolai Wammen er glad for domsfældelsen.
”Domsfældelsen er af stor betydning for pirateribekæmpelsen som helhed og for retsforfølgelse i særdeleshed – ikke mindst for de søfolk, som er i fare for at blive piraternes gidsler, når de besejler piratfyldt farvand. Jeg er meget tilfreds med, at de danske soldaters grundige forarbejde, herunder indsamling af beviser, har ledt til, at Kenya har fældet dom over piraterne” , siger forsvarsminister Nicolai Wammen.
De 24 pirater blev dømt for pirateri og kapring af fartøjet F/V Ariya der efterfølgende blev benyttet som moderskib af piraterne.
Den 12. maj 2011 forsøgte det danske støtteskib Esbern Snare at standse fartøjet, hvorefter piraterne åbnede ild mod det danske krigsskib som umiddelbart besvarede ilden.
Efter skudvekslingen overgav piraterne sig, og
tog efterfølgende kontrol over F/V Ariya. Om bord på skibet var 16 iranske gidsler og 24 formodede pirater. Desuden blev der fundet flere våben og andet piratrelateret udstyr.
Piraterne blev den 19. juni samme år overdraget til de kenyanske myndigheder for retsforfølgelse.
Kilde: SOK