11 danskere reddet fra kæntret sejlskib
Det danske sejlskib Svartlöga, der netop var startet på et togt der skulle have ført det hele vejen rundt om Atlanterhavet, sank lørdag 6 sømil ud for den hollandske kyst. Sejlskibet kæntrede efter at være ramt af et kraftigt vindstød. Alle om bord er reddet og i god behold.
”Vi blev ramt af en kraftig faldvind, der væltede skibet. Det blev simpelthen lagt ned. Vi havde ellers taget forbehold for den kraftige vind, men der var ikke noget at gøre”, siger Henrik Grønborg, skibets kaptajn og ejer til DR Nyheder.
”Vi sendte en nødmelding til kystvagten og fik vores redningsbåd pustet op. Vi var ikke panik, men det var selvfølgelig en rystende oplevelse”, siger Grønborg.
Inden de forlod skibet, udsendte besætnings nødsignaler, og efter en halv time nåde den første af to hollandske redningshelikoptere frem til positionen. Da helikopterbesætningerne havde overbevist sig om at alle var i god behold, returnerede helikopterne til deres base og overlod det til redningsskibe at bringe de 11 danskere i alderen 20 - 60 år i sikkerhed.
Svartlöga forlod den 12. august Aarhus med kurs mod Lissabon, det første ben på en langfart der skulle have bragt skibet hele vejen rundt om Atlanterhavet. Fra Danmark over Portugal til Tenerife, Cape Verde, Cuba, New York, Halifax, Nuuk, Island, Skotland og tilbage til Danmark, med planlagt ankomst den 21. oktober 2019.
Skibet er bygget i Sverige som minestryger i 1964. I 2005 blev det hentet til Danmark og ombygget til sejlskib.
Svartlöga er lige knap 24 meter lang. Der er plads til 18 besætningsmedlemmer om bord.
Redaktionen
Vervolgens werden de personen aan boord van de NH1816 @KNRMIJmuiden geholpen. Daarna daalde de flightnurse uit de SAR-heli naar de KNRM-boot om de personen na te kijken. Vervolgens voeren ze naar IJmuiden. pic.twitter.com/QxXiQQbv0R
— Kustwacht Nederland (@Kustwacht_nl) 25. august 2018