100.000 liter holder temperaturen nede
Inde i skibet smelter bilerne i den fortsatte brand på Hoegh Xiamen, mens indsatsen udefra går ud på at holde skroget afkølet så det ikke bryder sammen. Derfor sprøjtes der omkring 100.000 liter vand pr. minut på skibet fra alle vinkler.
Det norske bilskib, der er lastet med 2.000 brugte biler, brænder nu på tredjedøgn ved Blount Island terminalen ud for Jacksonville. Indsatsen handler alene om at holde temperaturen i skibets skrog nede. Ilden for lov at brænde ud, oplyser Jacksonville Fire and Rescue ifølge det lokale medie News4Jax.
Temperaturen i skroget er aldrig nået over 175 grader, da branden var på sit højeste og holdes nu på mellem 32 og 38 grader, oplyser chefen for U.S. Coast Guard i Jacksonville, Mark Vlaun. “Det er derfor brandbekæmpelsen har været en succes ind til nu,” siger han.
Brandmandskabet arbejder nu i fire-timers skift, hvor de holder temperaturen i skibets skrog nede ved at sprøjte 100.000 liter vand pr. minut på skibet. Målet er at nå til et stadie, hvor det er sikkert at fjerne alt brændstof fra skibet.
Ifølge kystvagten er der ingen tegn på forurening, men flydespærringer er lagt ud for en sikkerhedsskyld.
Kilde: News4Jax
Day 3, cooling the ship with more than 25,000 gallons of water per minute on all sides... working with partners to a safe resolve to the situation. pic.twitter.com/G2rmjEaNtC
— MyJFRD (@JFRDJAX) June 6, 2020