100 af 300 tons brændstof nu fjernet
Et russisk bjærgningsselskab har nu fjernet 100 af de 300 tons brændstof, der befinder sig om bord på containerskibet Rise Shine, der tirsdag i sidste uge drev på grund i en hård storm ud for kysten ved Nakhodka, Rusland i Det Japanske Hav.
Alle 14 kinesiske besætningsmedlemmer blev reddet i land af en russisk helikopter og meldes alle uskadte.
På trods af fortsat hårdt vejr i området er det lykkedes bjærgningsmandskabet at pumpe en tredjedel af brændstoffet op af tankene. Arbejdet haster da der er begyndt at vise sig stadig større sprækker i skroget.
Containerskibet, der har en kapacitet på 518 TEU, udsendte nødsignaler kl. 06.02 lokal tid. Ifølge Maritime Bulletin var skibet ankommet til havnen i Vostochniy fra Busan, men søgte læ for stormen i Vostok bugten.
Stormen og søerne var dog så voldsomme, at skibet alligevel drev på grund.
Redaktionen
Container ship Rise Shine (Panama flag) with 14 on board ran aground and reportedly broke in half off Pacific port Nakhodka. Rescuers are trying to evacuate the crew, all Chinese nationals, by helicopter. The 21-year-old vessel was en route from Ningbo in China to Port Vostochny pic.twitter.com/0LtLbwFKR8
— The Siberian Times (@siberian_times) November 9, 2021