Ystad og Trelleborg havne i samarbejde
Byrådspolitikere fra Ystad og Trelleborg har stillet et fælles forslag om, at havnene i Ystad og Trelleborg skal drives som et fælles havneselskab. Ved at være to havne i ét selskab er de bedre stillet, når det gælder om at få myndighederne til at investere i bedre infrastruktur til og fra havnene.
”Jeg forestiller mig, at det er muligt at skabe effektivitetsgevinster for vores kunder, rederierne”, siger Torbjörn Karlsson (S) fra Trelleborg.
Men bortset fra øget effektivitet kan de to havne bedre presse på overfor Trafikverket og regionen, når det gælder investeringer i infrastruktur. Forslaget blev præsenteret i går af byrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet og Moderaterne i Trelleborg og Ystad.
Mens Ystad havn har meget færgetrafik til Bornholm og Swinoujscie, er Trelleborg Havn kendt som en stor ro/ro-havn.
Kilde: sverigesradio.se