Walsteds Bådeværft udbygger
KORT NYT: Det snart 60 år gamle Walsteds Bådeværft har vokseværk. I løbet af foråret tager værftet en ny lukket pontonhavn, der vil kan rumme 30 større både, i brug. Samtidig vil dybden blive udgravet, så de største yachter kan komme problemfrit ind.
De nuværende ejere af værftet, Sonja og Thorvald Walsted, er overbeviste om, at antallet af renoveringsopgaver vil stige de kommende år, og derfor skal bl.a. havnefaciliteterne udbygges væsentligt.
Havnen skal efter planen være klar i løbet af foråret, og som ordrebogen ser ud netop nu, vil der blive rigeligt med arbejde til de omkring 40 ansatte, der består af bådebyggere, snedkere, elektrikere, motorfolk, smede og malere samt administrativt personale.
Kilde: fyens.dk