Voksende udlejning af ingeniører
Nordjyske Offshore & Marine Contacts venter et kraftigt opsving i antallet af maritime virksomheder, der vælger at leje ingeniører i stedet for at ansætte dem. Der kan føre til en firedobling af virksomheden omsætning i år.
"En række marine- og offshore virksomheder har som følge af krisen ansættelsesstop. Men de står stadig med opgaver, som skal løses, og derfor vælger de at leje folk til arbejdet. Det er nemt, og virksomhederne opnår stor fleksibilitet i forhold til fastansættelse", siger Henrik Andersen, direktør i Offshore & Marine Contacts, til dagbladet Børsen.
Næsten 300 ingeniører er parate til at rykke ud via Offshore & Marine Contacts, der i 2008 omsatte for 8 millioner kroner.
"Der har i den senere tid været en stor tilgang af ledige ingeniører. Finanskrisen betyder for os, at det er blevet meget nemmere at fi nde de helt rigtige folk, og prisen er faldet kraftigt. Prisen på spidskompetencer er nede med godt 20 procent drevet af udbud og efterspørgsel", siger Henrik Andersen.
Kunderne vælger også at leje mandskab, når de står med en opgave, der kræver specielle kompetencer. Ofte går det langt hurtigere at finde folkene via det nordjyske selskab end via kundernes egne interne systemer.
De primære markeder for det nordjyske selskab er i øjeblikket Norge og Singapore, mens kunderne blandt andet omfatter Aker Solutions, Maersk Drilling og BP.
Kilde: Børsen VækstDanmark