Viking Supply lukker kontor i Canada
Som en effekt af de forværrede markedsforhold inden for olie- og gasindustrien og som en foranstaltning til yderligere at styrke fokus på omkostningseffektivitet i virksomheden, har Viking Supply Ships A/S besluttet at lukke kontoret i St. Johns, Newfoundland med virkning fra den 28. april 2016.
Viking Supply Ships A/S anser stadig Newfoundland og det østlige Canada for at være af strategisk betydning fremadrettet. I fremtiden vil de kommercielle aktiviteter i regionen blive fulgt nøje op af det dedikerede personale fra virksomhedens hovedkvarter i København og befragtningsdivisionen i kontoret i Kristiansand, Norge.
Kilde: Viking Supply Ships A/S