Viking Supply afviklerTransAtlantic
Viking Supply Ships-koncernen meddelte i kvartalsregnskabet i går, at omstruktureringen af koncernen er afsluttet, dog under forudsætning af en ny emission af aktier i Viking Supply Ships AB gennemføres på aftalt niveau i 2016. Desuden afvikles de tilbageværende dele af TransAtlantic.
”Denne beslutning har ført til drøftelser og forhandlinger med medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interessenter. På basis af resultatet af de forhandlinger og drøftelser efter afgørelsen, vurderer koncernen, at en løsning kan forventes at blive afsluttet inden for en 12 måneders periode”, siger Bengt A. Rem næstformand i bestyrelsen og CEO for Viking Supply Ships AB.
Det fremgår af kvartalsrapporten, at rederiet har besluttet at udfase de resterende operationer i TransAtlantic AB. Ifølge rapporten sker det for at frigøre kontanter og opfylde de finansielle forpligtelser i forbindelse med disse aktiviteter.
Rapporten viser, at de fortsættende aktiviteter i TransAtlantic ved udgangen af kvartalet bestod af to ejede ro-ro-skibe, nemlig Trans Fighter og Transportation Reel. TransAtlantic har, ifølge rapporten, forgæves arbejdet hårdt for at få beskæftigelse for Trans Fighter, men fokuserer nu på
et salg af fartøjet.
Transportation Reel blev solgt efter udgangen af tredje kvartal. salgsprovenuet gik til at afskrive på skibslån.
TransAtlantic’s flåde omfatter desuden ni indchartrede skibe på bareboat basis, som derefter er udlejet på timecharter.
Kilde: Sjöfartstidningen