Unifeeder sætter mere tonnage ind
Feederrederiet Unifeeder oplever øget import fra Fjernøsten til Nordeuropa og sætter derfor ekstra tonnage ind for at øge kapaciteten i rederiets netværk, der dækker hele Østersøområdet og de skandinaviske havne.
De øgede godsmængder har dog den bivirkning, at mange af de oceangående skibe ankommer til havnene uden for tidsplanen, og det fører til stor travlhed i de større havne. Det kan ikke undgås, at det fører til forsinkelser i hele netværket og flaskehalse visse steder på grund af dette.
Desuden er der fortsat forsinkelser i Kieler Kanalen. Unifeeder forventer, at den nuværende situation med stor travlhed og visse forsinkelser vil vare mindst indtil midten af marts måned, og i Rotterdam Havn vil der gå endnu længere tid, fordi man her er ved at installere nye kraner.
Kilde: Unifeeder