Udbrændt færges sorte box er fundet
Det lykkedes mandag eftermiddag røgdykkerne at finde Lisco Glorias VDR / Voyage Data Recorder - det der svarer til et flys sorte boks. Boksen, der bl.a. indeholde radiokommunikation, kan formentlig vise hvad årsagen til branden var.
Ifølge tv2.dk har røgdykkere været i maskinrummet, der umiddelbart er intakt. Men de mangler stadig at komme rundt på store dele af skibet.
"Røgdykkerne fortsætter med at få efterslukket de brande, der er ombord. Det er deres opgave at sørge for, at det er sikkert at færdes på skibet", siger orlogskaptajn Stig Flemming Olsen fra miljøskibet Gunnar Seidenfaden til tv2.dk..
Kilde: tv2.dk