Ubåds-jagt generes af dårligt vejr
Den store eftersøgning af en forsvunden argentinsk ubåd med 44 besætningsmedlemmer ombord besværliggøres af dårligt vejr i området. USA har sendt to særlige dykkerklokker til området, der kan redde besætningsmedlemmer ned til en dybde på 600 meter.
En af de to særligere "dykkerklokker", som USA har sendt til området..
Syv opfangede satellitsignaler gav i weekenden nyt håb om at finde ubåden ARA San Juan, der har været forsvundet siden i onsdags, hvor den sidst blev lokaliseret 432 km. ud for den argentinske kyst i Sydatlanten.
Men hårdt vejr i området har siden gjort eftersøgningen vanskelig for de i alt 11 skibe og seks fly, der er indsat i arbejdet, oplyser flåden.
Enrique Balbi, der er talsmand for den argentinske flåde, oplyste i går til tv-stationen TN, at det dårlige vejr “giver falske ekkoer fra havbunden” og dermed besværliggør arbejdet.
Ubåden skulle ifølge talsmanden have ilt og mad nok til i hvertfald 15 dage.
San Juan var på vej til en base fra en rutineekspedition, da kontakten blev mistet onsdag.
Kilde: TN.com.ar.