Tyske Offen Group sælger bulker division
Den Hamborg-baserede Offen Group ønsker at fokusere på at operere større containerskibe og har derfor solgt sin majoritetsaktiepost i Bremer Bereederungsgesellschaft (BBG), der håndterer den tekniske drift i en flåde på omkring 15 tørlastskibe. Selskabet er solgt i et management buyout.
Drift af tørlastskibe passer ikke ind i strategien i Claus-Peter Offens gruppe, der kontrollerer en flåde på op mod 50 fortrinsvis større containerskibe på mellem 6.000 teu og 14.000 teu.
Derfor er BBG nu solgt fra i et management buyout ledet af selskabets direktør og aktionær Joachim Zeppenfeld.
Offen Group fik aktieposten i BBG med i købet, da selskabet i 2017 overtog Conti Group. Siden da har Offen Group frasolgt en række aktiver, bl.a. tankskibs divisionen for at fokuserer på de større containerskibe.
Og det er Claus-Peter Offen godt tilfreds med.
“Vi er meget glade for vores nuværende situation. Vi henter mere end 80 pct. af
vores omsætning fra langsigtede charterkontrakter,” siger han.
De resterende 20 pct. hentes på spotmarkedet af containerskibe primært på mellem 6.000 teu og 9.000 teu.
Kilde: TradeWinds