Tysk containerskib i brand i Atlanterhavet
Containerskibet Yantian Express er brudt i brand 650 sømil fra den canadiske kyst. Det meddeler rederiet i en pressemeddelelse. Skibets 23 mand store besætning har forsøgt at bekæmpe branden, men forsøget er lige nu indstillet på grund af hårdt vejr.
Containerskibet, der har en kapacitet på 7.510 TEU, var på vej fra Colombo til Halifax da branden brød ud i en container på dækket. Branden bredte sig herfra til andre containere.
”Det er endnu for tidligt at vurdere omfanget af den skade der er sket på skibet og lasten. Vi arbejder tæt sammen med de relevante myndigheder”, skriver Hapag-Lloyd i pressemeddelelsen.
Yantian Express er 320 meter langt og bygget i 2002.
Redaktionen