Tre fiskere skal for landsretten
Tre nordsjællandske fiskere, der i sommeren 2010 blev afsløret i omfattende ulovligt fiskeri i et lukket område af Kattegat, af GPSer som miljøorganisationen Greenpeace i hemmelighed havde anbragt på deres kuttere, skal nu have deres sag behandlet ved landsretten.
”Danmark kan regere i eget territorium, men her er man også inde i svensk territorium. Desuden må tyskerne gerne fiske hummere i området, mens danskerne og svenskerne ikke må. Det er forskelsbehandling, og det er netop, hvad EU-lovgivningen handler om”, siger fiskernes forsvarer Baranof Wind, der kræver sine klienter frifundet.
En fjerde sag skal for landsretten den 15. november. Sagen betragtes som den mest principielle, da det er den eneste, hvor beviserne udelukkende er baseret på Greenpeaces gps-overvågning.
De sidste seks af i alt 10 sager skal for byretten, når landsretten har afgjort de fire første sager.
Kilde: Frederiksborg Amts Avis