To mand savnes efter skibsbrand
KORT NYT: To besætningsmedlemmer er mandag meldt savnet, efter at en voldsom brand hærgede et opmudringsfartøj ud for den kinesiske kyst. Fartøjet befandt sig omkring tre sømil fra dokken ved et kraftværk i Beihai i Guangxi Zhuang regionen, da branden brød ud.
De maritime myndigheder fortæller, at ni søfolk blev reddet fra det unavngivne 60-meter lange fartøj mandag, ifølge nyhedsbureauet UPI.
Opmudringsfartøjet havde adskillige tons dieselolie om bord. Det er uklart, hvad der forårsagede den voldsomme brandn. Myndighederne har igangsat en undersøgelse af hændelsen.
Kilde: TradeWinds