To crewing firmaer indgår joint venture
KORT NYT: De to crewing firmaer Maraship Crewing og Danica Maritime Services indgår nu et joint venture samarbejde. Via samarbejdet vil det fremover være muligt at tilbyde rederierne såvel danske som udenlandske søfolk, alt efter hvad der er brug for om bord på de enkelte skibe.
Maraship Crewing - der har hjemme i Marstal - råder over en stor database med danske søfolk i alle kategorier, mens Danica Maritime Services - der har kontorer i Hamborg, Ukraine, Rusland og Litauen - har en stor database med østeuropæiske søfolk i alle kategorier.
Fælles for begge selskaber er ifølge en udsendt pressemeddelelse, en tæt dialog med søfolkene samt en dybdegående screening af alle nye kandidater.
Kilde: Maraship Crewing