Lederne Søfart hæver kravet til bod for overenskomstbrud mod Danske Rederier

Kravet om bodens størrelse blev hævet fra 5 mio. kr. til 10 mio. kr., fordi det under sagen i Arbejdsretten kom frem, at Danske Rederier i flere år havde forsøgt at omgå den overenskomst med som man havde med Lederne Søfart. 

Lederne Søfart slæbte Danske Rederier i Arbejdsretten i april i år med påstand om, at Danske Rederiet har begået overenskomst brud ved at afvise foreningen som overenskomstmodpart til fordel for Metal Maritime ved sammenlægningen af to arbejdsgiverforeninger.

Samtidig vil Lederne Søfart have slået fast, at deres overenskomst fortsat løber og at foreningen har retten til at forhandle overenskomsten på området.

Men nu er det op til de tre højesteretsdommere at afgøre striden. Det forventes at ske i løbet af de kommende uger.

Sagen trækker lange tråde tilbage i tiden

Overenskomsten, som Lederne Søfart hævder er brudt, var i sin tid tegnet mellem Rederiforeningen af 2010 og Lederne Søfart. 

Men fusionen i 2018 mellem Danske Rederier og Rederiforeningen af 2010 betød, at der nu var to arbejdsgiverforeninger - DRO I og DRO II - der havde indgået overenskomster med henholdsvis Metal Maritime (DRO I) og Lederne Søfart DRO II.

At Metal Maritime overhovedet kom ind i billedet skyldes en strid mellem Lederne Søfart - tidligere Søfartens Ledere - og Danske Rederier, der gik i hårdknude i 2012 efter to års resultatløse forhandlinger. 

Striden handlede kort fortalt om, hvorvidt en ændring i personbeskatningen skulle have indflydelse på DIS-overenskomsterne. 

DIS - Dansk Internationalt Skibsregister, der blev indført i 1998 for at gøre danske rederier mere konkurrencedygtige, betød nemlig, at ansatte under overenskomsten slap for at betale skat af deres indkomst, men i stedet fik forhandlet en nettoløn. Dermed fik rederierne reduceret deres lønomkostninger.

En skattereform i 2010 reducerede skatten på arbejdsindkomst for almindeligt lønnede danskere. Søfartens Ledere mente, at deres medlemmer havde krav på en tilsvarende automatisk lønstigning, men det blev afvist af rederne.

Efter sammenbruddet i 2012 meddelte Søfartens Ledere, at de ville lægge sag an mod Rederiforeningen.

Det fik rederne til at konkludere, at der på den baggrund fra Søfartens Ledere hverken var vilje eller udsigt til slutte en overenskomst, som de derfor anså som bortfaldet.

Retssagen gik hele vejen til Højesteret, hvor Søfartens Ledere tabte med et brag i 2016. 

Banen lå derfor åben for Metal Maritime, der henvendte sig og samme år  indgik en overenskomst på området og efterlod Søfartens Ledere med overenskomsten med Rederiforeningen af 2010, der var arbejdsgiverforening for de mindre og mellemstore rederiers skibe, der sejlede under dansk flag.

Lederne Søfart blev sat helt uden for døren.

Og så er vi tilbage i nutiden, hvor tæppet blev revet helt væk under Lederne Søfart, da Danske Rederier i fjor meddelte, at de to arbejdsgiverforeninger ville blive fusioneret - og at Metal Maritime ville få forhandlingsretten på begge overenskomster.

Dermed havde Lederne Søfart udsigt til at blive sat uden for døren, når der forhandles overenskomst for de navigatører, der for hovedpartens vedkommende fortsat er medlem af Lederne Søfart.

Det fik straks foreningens daværende formand, Jens Marquard Sørensen, på banen. 

Han forsøgte at få en forhandling i gang med Danske Rederier - bl.a. med henvisning til, at Lederne Søfart organiserer omkring 80 pct af de danske navigatører - og derfor ifølge ham burde være den rette modpart.

Men uden held.

Jens Marquard Sørensen gik efterfølgende i pressen og beskyldte Danske Rederier for både at have begået overenskomstbrud og handlet i strid med Den Danske Model - med henvisning til, at Lederne Søfart organiserer langt de fleste navigatører.

Men begge dele blev pure afvist af Danske Rederier.

”Vi er naturligvis ikke enige i, at vi har begået noget overenskomstbrud,” lød kommentaren fra Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

Og i forhold til Den Danske Model og navigatørernes organisering lød den tørre kommentar fra direktøren:

“Vi har organisationsfrihed i Danmark. Navigatørerne vælger frit, hvilken fagforening de ønsker at være medlem af. Det blander Danske Rederier sig ikke i”. 

Eller med andre ord: Hvis navigatørerne ønsker direkte indflydelse på deres overenskomst, må de melde sig under fanerne i Metal Maritime.

Trussel om konflikt blev hurtigt trukket tilbage.

Det fik Lederne Søfart til i februar i år at varsle konflikt for de medlemmer, der arbejder på kollektive overenskomster. Skridtet skulle derefter til afstemningen blandt medlemmerne.

”Skibene sejler ikke uden os ombord, så jeg synes, at Danske Rederier skal til at tænke sig godt om. De har mit telefonnummer, og jeg gentager gerne, hvad jeg hele tiden har sagt: Vi er klar til at slå en streg over det hele og sætte os til forhandlingsbordet med det samme. Det fortjener både medlemmerne og rederne,” udtalte Jens Marquard Sørensen.

Men rederne behøvede ikke at ringe. Ganske vist stemte et flertal af medlemmerne, som arbejder under overenskomsten, for at konflikte, men da blot 30 pct. af medlemmerne deltog i afstemningen, valgte bestyrelsen selv at droppe konflikten.

I stedet truede Lederne Søfart at trække Danske Rederier i Arbejdsretten for at have handlet i strid med den indgåede overenskomst.

“Vi er naturligvis glade for, der ikke kommer konflikt. Samtidigt kan vi afvise al snak om, at vi skulle have handlet i strid med overenskomsten, og at vi skulle have svigtet den danske model. Derfor tager vi også truslen om en retssag med ophøjet ro,” lød det i en udtalelse fra Anne Windfeldt Trolle i Danske Rederier.

Truslen blev som bekendt til virkelighed og parterne blev ved et indledende retsmøde i april hurtigt enige om, at striden er principiel og skal afgøres af tre højesteretsdommere.

Sagen har kørt i to dage i sidste uge, hvor parterne er blevet udspurgt og har ført vidner.

Var der tale om overenskomstbrud, da Danske Rederier valgte at gå med Metal Maritime?

Lederne Søfart henviser til overenskomstens paragraf 13 styk 1:

“Fremtidige overenskomstforhandlinger for så vidt angår danske navigatører og/eller personer som nævnt i § 10 stk. 2 i lov om DIS finder sted mellem Lederne Søfart Ledere og DRO II.”

Eller var det helt efter bogen at vælge Metal Maritime, som den fortsættende på begge overenskomster, når det nu var dem, der havde den anden?

Danske Rederier mener, at §13.1 ikke er gældende, fordi overenskomsten var blevet opsagt og forpligtelserne derfor bortfaldet.

Og hvad bliver konsekvensen, hvis de tre højesteretsdommere finder, at der rent faktisk var tale om et overenskomstbrud?

Er Metal Maritime så helt ude af billedet - eller skal Danske Rederier så fremover forhandle to overenskomster med henholdsvis Lederne Søfart og Metal Maritime?

Striden kunne i princippet have været undgået, hvis Danske Rederier efter fusionen af de to arbejdsgiverforeninger havde valgt at fortsætte med begge parter, da overenskomsterne dækker medarbejdere, der er ansat på forskellige områder.

At de ikke gjorde det, skyldes modstand fra baglandet i Danske Rederier, der fortsat husker den gamle DIS-retssag og hellere vil indgå aftaler med Metal Maritime.

Det bekræftede Anne W. Trolle fra Danske Rederier, da hun blev udspurgt af Lederne Søfarts advokat under retsmødet, erfarer Maritime Danmark.

Danske Rederier oplyser i en mail til Maritime Danmark, at man ikke ønsker at kommentere på sagen, før afgørelsen er faldet.

Den nu afgåede formand for  Lederne Søfart, Jens Marquard Sørensen, der vidnede i sagen, siger, at han har “været tilfreds med retssagens forløb”.

“Hvis vi vinder, håber jeg, at vi kan begrave stridsøksen for good,” tilføjer han.

Taber Lederne Søfart, synes konsekvensen at være enkel: Så er de ude af de pågældende overenskomstområder. For good.