Tanker i brand og forladt af mandskab
Et ældre produkttankskib er blevet forladt af mandskabet og driver brændende rundt i Det Sydkinesiske Hav efter, at der opstod brand i maskinrummet. Skibet var på vej fra Kina til Singapore i ballast, da branden opstod og hurtigt kom ud af kontrol, hvorefter mandskabet gik i redningsbådene.
Tankskibet Theresa Bitungs 26 besætningsmedlemmer blev få timer senere samlet op fra redningsbåde af det 58.722 DWT tørlastskib Maiden Voyage (bygget 2012).
Theresa Bitung er på 29.995 dwt og bygget i 1989. Det opereres af Raffles Shipmanagement Services og sejler under Tuvalus flag. Ejeren skulle være Wilmar, der handler med palmeolie og er fra Singapore.
"Vores vigtigste bekymring er besætningens velbefindende", siger en talsmand for Raffles til TradeWinds torsdag morgen.
Ejerne har, ifølge operatøren, bestilt en slæbebåd og andre skibe for at få skibet under kontrol og bugseret sikkert i havn. Der skal herefter tages stilling til og det skal repareres eller skrottes.
Kilde: TradeWinds