Sydkoreansk storværft i vanskeligheder
KORT NYT: Det sydkoreanske storværft Samsung Heavy Industries er nu i så alvorlige vanskeligheder, at værftet, ifølge kilder i markedet, har bedt en del af sine ansatte om at tage ferie uden løn. Opfordringen kommer som følge af manglende ordreindgang.
Samsung Heavy Industries kom ud af 2. kvartal med et underskud på 126 millioner dollar, men sagde samtidig, at ledelsen forventede ny ordreindgang i slutningen af året.
Indtil nu har omkring 3.000 arbejdere og funktionærer på værftet holdt ferie på skift, men med løn.
Modsat Danmark er det i mange lande vanskeligt at afskedige mangeårige medarbejdere.
Kilde: Tradewinds