Svitzer med i udvikling af digital teknologi
Den danske bugservirksomhed Svitzer er gået sammen med Rolls-Royce og Associated British Ports om at udvikle ny innovativ teknologi til havne, baseret på digital information og interaktive systemer.
”Vi er glade for at dele vores ekspertise indenfor maritime service med store spillere som Rolls-Royce og Associated British Ports, i et fælles ønske om at udvikle mere sikre og effektive havneoperationer via anvendelse af ny teknologi”, siger Lise Demant, Global Chief Commercial Officer i Svitzer.
De tre parter indgik aftalen i forbindelse med en workshop i Port of Southampton, an af havnene i Associated British Ports.
- Der opstår hele tiden teknologier der giver os nye muligheder”, siger Mike McCartain, ABP’s Director of Marine & Compliance.
- Når der ikke findes eksisterende løsninger, går vi sammen med virksomheder af Rolls-Royce og Svitzers kaliber om at udvikle nye løsninger og bringe dem i anvendelse”, siger Mike McCartain.
Svitzer, der er en del af A.P. Møller - Mærsk, har en flåde på 430 bugserbåde der opererer i havne over hele verden.
Redaktionen