Sundbusserne sejler overskud hjem
KORT NYT: Det lille nye rederi Sundbusserne, der i sommeren 2010 overtog den traditionsrige færgerute mellem Helsingør og Helsingborg, sejlede sidste år et overskud på mere end en million kroner hjem til ejerne.
Succesen skyldes ifølge Frederiksborg Amts Avis ikke mindst den stigende svenske krone, der giver de svenske turister større købekraft når de kommer til Danmark.
Rederiets direktør Mogens Worre Sørensen siger til avisen, at man forhandler med ejeren af en tidligere sundbus om, at færgen skal indsættes på overfarten igen. Det vil betyde, at der bliver halvtimesdrift i dagtimerne.
Kilde: Frederiksborg Amts Avis