Strid om flyvende ruststøv i Horsens
Det blev særdeles kostbart for 64 bådejere i Horsens, at Stena Recycling den 25. august i år valgte at flyttede metalskrot ud på kajen i blæsevejr. Ruststøv fløj over havnen og bed sig fast i lystbådenes glasfiber.
Udbedring af skaderne på lystbådene løber op i 1,2 millioner kroner, og dem vil hverken
Stena Recycling, Horsens Erhvervshavn eller bådejerne betale. En retssag truer derfor i horisonten, skriver Horsens Folkeblad.
Ifølge avisen erkender Stena Recycling, at det var en fejl, da man flyttede metalskrot ud på kajen i blæsevejr, men virksomheden anerkender ikke umiddelbart, at selskabet eller dets forsikringsselskab skal betale regningen.
Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar til sagen fra Stena Recycling.
Kilde. Horsens Folkeblad