Strategisk alliance mellem Desmi og Falck
Desmi Ro-Clean A/S og Falck Safety Services har indgået en strategisk alliance inden for bekæmpelse af olie- og kemikalieudslip. Alliancen omfatter blandt andet et 24/7 call center, brandbekæmpelse, håndtering af ulykker og træning.
Det nye partnerskab vil kombinere Desmi Ro-Clean’s ekspertise inden for design og produktion af systemer til inddæmning af olie- og kemikalieudslip med Falck Safety Service’s markedsledende position inden for sundheds-, sikkerheds- og overlevelsestræning samt konsulentydelser.
Som en tilføjelse til begge virksomheders eksisterende forretninger vil Falck levere brandbekæmpelse, call center og træning, mens Desmi Ro-Clean A/S vil fortsætte med at levere deres velkendte teknologier inden for udstyr til bekæmpelse af olieudslip.
Alliancen gør det muligt for begge virksomheder sammen at udvikle markedet og sælge og levere services og træning til markedet. Det er en kombination af Desmis teknologier og globale tilstedeværelse samt Falcks globale tilstedeværelse og kapaciteter.
Kilde: Desmi