Stor interesse for at høre om forsvarspolitik
Danske Rederier kunne tirsdag fylde den 100 år gamle sal i Amaliegade 33, til oplæg og debat om de maritime aspekter i Danmarks forsvarsstrategi de kommende år og de nærtstående forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.
Det var på et dystert bagtæppe af den aktuelle sikkerhedssituation i Europa og resten af verden, men ikke desto mindre nogle meget veloplagte præsentationer fra blandt andre den danske Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns og programchef for Forsvarets Skibsprogram, kontreadmiral Torben Mikkelsen.
Mødet understregede tydeligt, at forsvarspolitik er noget, der fylder hos rederierne og et tema som vi fortsat vil følge, skriver Danske Rederier onsdag i et indlæg på LinkedIn.
Redaktionen