Stigende pris på fuelolie belaster rederier
Faldende produktion af tung fuelolie har medført, at prisen er fordoblet over det seneste år. Prisen for fuelolie nærmer sig nu prisen på ren råolie, hvilket er en yderligere belastning for de i forvejen hårdt prøvede rederier.
"Jeg venter ikke, at situationen ændrer sig i nær fremtid. Og de ramme os", siger Christian Laurenborg, der handler olie hos A.P. Møller - Mærsk til Bloomberg News.
Det er først og fremmest en mere effektiv raffinering der gør, at en større del af råolien kan forarbejdes til benzin, jetfuel og diesel - og dermed efterlader mindre spildprodukt i form af tung fuelolie - den olie der bruges på skibene.
Svær fuelolie har traditionelt kostet omkring 10 dollar mindre end råolie, men moderne teknologi har øget raffinaderiernes udbytte og nye typer destillering efterlader så godt som ingen spildproduktion til brug som svær fuelolie.
Kilde: nordnet.se