Stena skaber caribisk stemning på Kattegat
Stena Line har givet Stena Danica en ordentlig overhaling med en overdækket Reef Bar, der skal skabe caribisk stemning fra ombord på det efterhånden aldrende skib på ruten Frederikshavn-Göteborg og gerne trække nye kunder til ruten.
Arkivfoto..
Rederiet har investeret 25 mio. sv. kr. i ombygningen, der har som målsætning at øge antallet af rejsende med 300.000 over de kommende år.
“The Reef Bar en en del af det investeringsprogram, vi gennemfører for at kunne nå vores opjusterede mål,” siger Tony Michaelsen, der er chef for rederiets Danmarks-ruter i en pressemeddelelse.
Den nye overbyggede solterrasse - The Reef Bar - har et gennemført caribisk tema, fra mad og drikke til personalets uniformer. “Dette initiativ giver vores rejsende mulighed for at opleve noget, som du ikke kan se på denne side af Atlanten, siger Tony Michaelsen.
Den nye bar har plads til 350 personer.
Ud over den caribiske stemning investerer Stena Line også i digitalisering og andre ombygninger.
“Stena Danica bliver test arena for nye tjenster og oplevelser,” skriver selskabet.
Stena Danica blev bygget på Chantiers De France i Dunkerque i 1983 og ombygget i 2005. Skibet har plads til 2.274 passagerer.
Kilde: Stena Line