Spansk krigsskib provokerer ved Gibraltar
Et spansk krigsskib bevægede sig søndag aften ind i britisk farvand ved Gibraltar, hvor det beordrede mindst to opankrede skibe til at forlade det krigsskibet hævdede var spansk territorialfarvand. De opankrede skibe valgte dog at overhøre de spanske ordrer.
Om det spanske militær forsøger at udnytte det tiltagende Brexit-kaos til at skærpe tonen overfor Storbritannien i Gibraltar-spørgsmålet, eller det blot handlede om et spansk krigsskib der ikke var klar over hvor det befandt sig - må stå hen i det uvisse.
De britiske styrker på Gibraltar reagerede dog prompte, og sendte et hurtiggående patruljefartøj og en gummibåd til positionen. Her kunne de konstatere at det spanske krigsskib Tornado befandt sig i britisk farvand, men langsomt var på vej ud i internationalt farvand.
De britiske skibe skyggede det spanske flådefartøj indtil det igen havde forladt britisk farvand.
Du kan høre radiokommunikationen mellem det spanske krigsskib og de opankrede skibe ved at klikke på linket HER
Det har i mange år været til stor irritation for skiftende spanske regeringer, at Storbritannien fastholder Gibraltar som den del af det britiske rige, selv om klippehalvøen fra naturens hånd hører sammen med Spanien.
Briterne fastholder dog, at Gibraltar forbliver britisk så længe beboerne ønsker det. Og det gør de fortsat med stort flertal.
Redaktionen