Spansk havneselskab i strid med EU
Den spanske terminaloperatør Grup Maritim TCB, som APM Terminals har købt, er involveret i en sag om ulovlig statsstøtte, som EU-Kommissionen har rejst. EU-Kommissionen afgjorde i 2013, at en række spanske maritime selskaber har fået ulovlig statsstøtte fra den spanske stat.
Afgørelsen går ud på, at det spanske system for finansiel leasing kan opfattes som statsstøtte, der er i modstrid med EU’s indre marked. Sagen er dog ikke afsluttet, for den spanske stat har siden krævet, at EU dropper sagen.
Blandt de spanske selskaber, der angiveligt skulle have fået ulovlig statsstøtte, finder man Grup Maritim TCB. Det spanske selskab kræver ligesom den spanske stat, at EU’s afgørelse annulleres.
Det spanske selskab har 11 containerterminaler i Spanien, Tyrkiet og Latinamerika.
Kilde: business.dk