Sømand omkom, da skib brækkede over
KORT NYT: Et besætningsmedlem omkom og en person savnes, efter at et fragtskib brækkede i to dele, da det gik på grund den 8. december i Bohaihavet nordvest for Weifang ud for Kinas kyst. Mandskabet bestod af 10 personer. Ni besætningsmedlemmer blev reddet i live, men en døde efterfølgende.
Ifølge Xinhua sejlede det 70 meter lange fragtskib Rui Xing Lun på en undersøisk klippe. Skibet brækkede i to dele og agterstavnen med overbygning sank. Den omkomnes lig blev senere bjærget. Forliset udløste olielækage, som er blevet inddæmmet med flydebomme.
Redaktionen