Somaliske pirater slår til på ny
Somaliske pirater kaprede mandag det iranske fiskefartøj Muhammidi ud for Eyl - det bekræfter direktøren for Puntlands anti-piratenhed, Abdirizak Mohamed Dirir. Også John Steed fra organisationen Oceans Beyond Piracy bekræfter kapringen.
Ifølge Steed angreb somaliske pirater også andre skibe i weekenden, dog uden at have held til at kapre nogen af dem.
Muhammidi har en 16 mand stor besætning, og de befinder sig nu alle i piraternes vold.
Det er flere år siden at de somaliske pirater har haft held til at kapre et regulært handelsskib, men det er flere gange tidligere lykkedes dem at kapre fiskefartøjer Disse er dog ikke så attraktive, da skibets værdi ofte er lav og besætningen kommer fra fattige lande.
I marts lykkedes det somaliske pirater at kapre to iranske fiskefartøjer, hvoraf det ene dog havde held til at flygte i august. Det andet fiskefartøj, der har en 26 mand stor besætning, befinder sig fortsat i piraternes vold.
Fraværet af pirater i havet ud for Østafrika har angiveligt ført til en stor stigning i ulovligt fiskeri ud for Somalias kyst.
Kilde: Maritime Executive