Skotsk uafhængighed skaber bekymring
The UK Chamber of Shipping, der primært repræsenterer 80 britiske rederier, er bekymret for hvilke konsekvenser det kan få for den maritime sektor, hvis Skotland vælger at rive sig løs fra det resten af kongerige ved den kommende folkeafstemning.
Da rederidrift kræver et meget langsigtet økonomisk perspektiv har UK Chamber of Shipping bedt den skotske regering om allerede nu at oplyse om, hvilke vilkår man agter at byde skibsfarten i tilfælde af skotsk løsrivelse, herunder beskatningen af rederierne.
Rederne henviser samtidig til, at Skotland har en lang om krævende kystlinje hvor alene udgiften til drift af fyrtårne og lysbøjer hvert år løber op i 23 millioner pund. Driftsudgiften er indtil nu blevet finansieret via en afgift pålagt samtlige skibe der anløber britisk havn, men da antallet af skibe der anløber skotske havne er lavt, indbringer afgiften kun 6 millioner pund i Skotland. Hvor skal de sidste 17 millioner pund – omkring 150 millioner kroner komme fra – i tilfælde af skotsk uafhængighed, er et af de svar de britiske redere gerne vil have svar på forhånd.
Omkring 80.000 mennesker er ansat i den skotske shippingindustri der på linje med resten af den maritime verden har været presset på indtjeningen siden krisens start.
Skotterne skal til stemmeurnerne i september for at stemme ja eller nej til løsrivelse fra Storbritannien.
Kilde: BBC