Skib med guldlast sansynligvis fundet
Guldskibet Amurskaya er med stor sansynlighed blevet lokaliseret. En slæbebåd formodes at have fundet vraget i Det Okotske Hav på 25 meters vand. Dykkere skal nu ned for at undersøge skibet og prøve at finde årsagen til forliset. Fartøjet havde ni besætningsmedlemmer om bord.
Skibet forsvandt den 28. oktober i hårdt vejr. Fragtskibet havde en last af mellem 700 og 750 tons guldmalm om bord, da det afsejlede fra havnen i Kiran. De første meldinger lød fra nogle kilder på, at lasten bestod af 600 tons guld.
Et eftersøgningsfly har observeret olieudslip på havoverfladen, hvor skibet formodes at være sunket.
En russisk undersøgelseskommision udtaler i en meddelelse, at fragtskibet var underbemandet og ikke var beregnet på transport af bulklast. Fartøjet havde ikke søgt eller fået tilladelse fra havnemyndighederne til at afsejle.
Undersøgelseskommisionen fortæller endvidere, at fragtskibet var overlæsset med mindst 90 tons. Amurskeya har en dødvægt på 611 tons og er bygget helt tilbage i 1973. Skibet drives af Morport I Khabarovsk.
Kilde: Tradewinds