Shell tror på brint og brændselsceller
Brint og brændselsceller er de nul-udledende teknologier, der har det største potentiale til at hjælpe skibsfarten med at nå målet om at nå en netto-nul-udledning af drivhusgasser i 2050, skriver Shell i sin netop publicerede rapport om vejen til målet.
“Shell vil søge at fremme sin forskning på dette område, da brint forventes at drage fordel af udbygning på tværs af andre industri- og transportsektorer, hvilket gør det potentielt mere omkostningseffektivt end alternative nul-udledende brændstoffer,” skriver Shell i en pressemeddelelse om den nye rapport.
“Vi mener, at flydende brint er fordelagtig i forhold til andre potentielle nul-udledende brændstoffer til skibe, hvilket giver en større sandsynlighed for succes. Processer med de færreste transformationer i forhold til at levere energi til skibe, er sandsynligvis de mest effektive og vil i sidste ende have de laveste omkostninger, hvilket er en afgørende faktor for sektoren,” skriver Shell i rapporten.
Oliegiganten opfordrer samtidig skibsfarten til at gøre alt, hvad er er muligt med de nuværende teknologien for at spare på olien og reducere udledningerne mest muligt.
Det nytter ikke at vente på det nul-udledende brændstof, for det vil næppe blive kommercielt tilgængeligt før en gang i 2030´erne, siger Shell, der også ser LNG som et godt alternativ i overgangsperioden.
Synspunkterne vil blive fremlagt, når IMO´s havmiljøbeskyttelseskomite (MEPC) mødes i november.
Handels-giganten Trafigura medbringer et forslag om at lægge en CO2-afgift på skibsfarten på 250-300 dollar pr. ton CO2 for på den måde at gøre merudgiften til mindre udledende brændstoffer mindre.
Kilde: Splash