Seaspan bestiller to container-giganter
Hong Kongs Seaspan udvider nu forretningen til også at omfatte de allerstørste containerskibe. Containerskibsejeren har netop bestilt to skibe med en kapacitet på 24.000 teu til levering i starten af 2023.
Arkivfoto..
De nye skibe skal chartres ud på en 18-år lang kontrakt med et unavngivet globalt rederi og bestillingen kommer blot få måneder efter, at Seaspan satte fem containerskibe med en kapacitet på 12.200 teu i ordre.
“Når disse førsteklasses skibe er færdige, vil de indgå i vores flåde fra sidst i år til udgangen af 2023 og understøtte vores strategi om fortsat at skabe kvalitetsvækst og generere værdi for vores aktionærer,” siger Bing Chen, der er CEO og formand for bestyrelsen i Seaspan.
Selskabet rådede ved udgangen af september i fjor over ialt 127 skibe med en samlet kapacitet på 1.073.000 teu.
De syv nye skibe vil udbygge den samlede kapacitet med 109.000 teu.
Kilde: gCaptain.