Scandlines vil trylle røg om til rent vand
Et nyt rensninganlæg skal skal sikre, at spildevandet fra rensningen af røgen fra Scandlines to nye hybridfærger kan kan renses så grundigt, at det kan ledes tilbage i havet. Anlægget installeres i to containere, der placeres på havnen i Gedser.
De to nye færger på Gedser-Rostock kombinerer dieseldrift med elektrisk batteridrift, hvilket er med til at reducere den samlede miljøpåvirkning til næsten en trediedel målt pr. transporteret bil i forhold til de gamle færger.
Men røgen fra dieselmotorerne skal renses, inden det ledes ud - og i den proces udskilles affaldsstoffer i vand. Det er dette forurenede vand, der nu skal pumpes fra færgerne over i rensningsanlægget fra det luxembourgske cleantech-firma Apateq, hvor tungmetaller, COD (kemisk iltforbrug), nitrit, sulfitter og nitrat reduceres til langt lavere niveauer end i andre eksisterende anlæg, skriver Scandlines i en pressemeddelelse.
Det endelig resultat bliver altså vand, der er så rent, at det kan ledes direkte ud i Gedser Havn.
Kilde: Scandlines