Sarfaq Ittuk må sejle videre
Søfartsstyrelsen har torsdag aften givet tilladelse til at Sarfaq Ittuk kan genoptage sejladsen fra Qaqortoq til Nuuk – med passagerer, og med anløb af de ordinære destinationer undervejs. Skibet gik på grund ved Qaqortoq onsdag i kraftig blæst på vej ud af havnen.
Skibet er blevet undersøgt af dykkere og har fået mindre skader ved grundstødningen. For at få udbedret skaderne på bunden skal skibet blive liggende i Nuuk foreløbig frem til fredag den 19. oktober.
Passagerer med bookinger fra Nuuk i den kommende uge, kan få refunderet deres billet, mens ombordværende passagerer vil blive befordret videre fra Nuuk til destinationen i henhold til rederiets befordringsbestemmelser.
Kilde: Royal Arctic Line