Sarfaq Ittuk er tæt men skal undersøges
Passagerskibet, der mandag gik på grund for anden gang i løbet af få dage, har ikke nogen lækager. Der er ikke konstateret hverken vandindtrængen eller olieudslip fra fartøjet, der kom fri af skæret ved egen kraft og hjælp fra højvandet.
”Det er jo umiddelbart en lettelse, men vi sender dykkere ned for at se efter mulige skader, og så får vi se, hvad de siger, når de har været nede og kigge”, siger Jakob Strøm Royal Arctic Lines til Radioavisen.
Jakob Strøm håber, at rederiet senere i dag kan fortælle, om Sarfaq Ittuk kan fortsætte rutefarten fra på fredag, som det oprindeligt var planlagt, eller ej. Hvis skibet skal på værft, må det muligvis sejles til Island, hvis værftet i Nuuk ikke er i stand til kan få skibet halet i dok.
Kilde: KNR