SAR Årsrapport 2008
Sø- og Flyveredningstjenesten blev i 2008 aktiveret i alt 825 gange, hvoraf de 318 gange var egentlige eftersøgnings- og redningsoperationer. De øvrige 507 operationer var assistance til politiet og sundhedsvæsenet.
Flyvevåbnets redningshelikopter var i 2008 indsat i mere end 20 procent flere redningsoperationer end sidste år.
De seneste 3 år har antallet af redningsoperationer ligget stabilt på ca. 300 om året.
Mere end 96 procent af de nødstedte reddes årligt.
20 personer omkom i forbindelse med ulykker til havs i 2008 - et tal der vurderes, at ville have været mindre, såfremt alle havde benyttet redningsvest.
Den nye redningshelikopter EH-101 blev i fjerde kvartal benyttet i 58 procent af alle flyvningerne. I det første kvartal var det tilsvarende tal 29 procent.
Fakta:
Redningscenteret (JRCC) ved Søværnets Operative Kommando har i 2008 været aktiveret 825 gange, heraf:
- 318 aktiveringer ifm rednings- og eftersøgningsoperationer. - 507 aktiveringer ifm støtte til Politi og sundhedsvæsnet.
JRCC har ifm de 825 aktiveringer benyttet sig af enheder fra:
- Redningsstationerne under Farvandsvæsenet. - Marinehjemmeværnet. - Fiskeridirektoratet. - Enheder fra Søværnet. - Redningshelikoptere fra Flyvevåbnet.
Rapporten indeholder relevante grafiske fremstillinger samt statistiske oplysninger, og er i sin helhed tilgængelig HER
www.forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Årsrapporter/Pages/default.aspx
Kilde: SOK