Samsø vil have ny færgehavn
En ny udbudsrunde for færgeoverfarten til Samsø er tæt på at blive sat i gang. Spørgsmålet om et nyt havneanlæg i Ballen, der åbner mulighed for en rute mellem Ballen Havn og Kalundborg har været forelagt Kammeradvokaten. Et eventuelt nyt havneanlæg ventes at kunne afdrages på 15 år.
Transportministeriet vurderer, at risikoen for, at en eventuel Kattegat-bro er færdigbygget, før en havn i Ballen er fuldt ud betalt, er nærmest ikke-eksisterende. Det haster med at få udbudsvilkårene færdige, så rederierne kan regne på udgifterne ved anløb af en havn i Ballen.
Kommunalbestyrelsen på Samsø har officielt endnu ikke taget stilling til placeringen. Der er indkaldt til borgermøde om sagen den 22. november.
Kilde: SamsøPosten/CO-SEA