Så er dørene til årets DMF slået op
<strong>DMF 2016 :</strong> Klokken ni blev dørene til årets udgave af Danish Maritime Fair - den internationale danske maritime messe - slået op for de første besøgende. Klokken 11.30 finder den officielle åbning ved Erhvervsminister og vækstminister Lund Poulsen sted.
Årets Danish Maritime Fair finder, lige som sidste år, sted i Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn - nærmere bestemt Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.
Messen er åben for publikum tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 9 til 17. Besøgende der ikke allerede har sikret sig et adgangskort kan købe det ved indgangen for 150 kroner.
Erhvervs og vækstminister Troels Lund Poulsen er hovedtaler ved den officielle åbning klokken 11.30, efterfulgt af adm. direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Maritime Jenny N. Braat og adm. direktør i Danske Havne, Bjørn B. Christiansen.
Efter åbningen besøger ministeren nogle af standene på messen, inden han deltager i åbningsreceptionen i Shipowners’ Lounge.
Som optakt til den officielle åbning marcherer Søværnets Tamburkorps gennem messehallen og underholder i Main Deck.