Rusland i flådeøvelse med Kina og Sydafrika
På årsdag for det russiske angreb på Ukraine, fredag, deltog en russisk fregat i en flådeøvelse med tre kinesiske krigsskib og sydafrikanske flådestyrker ud for Sydafrika. Øvelsen gennemføres trods kritik fra flere vestlige lande.
Det er den avancerede russiske fregat Admiral Gorshkov, der deltager i øvelsen fra russisk side. Fregatten er udstyret med hypersoniske missiler med en rækkevidde på mellem 500 og 1.000 kilometer.
Missilerne når undervejs en hastighed på op til 10.000 kilometer i timen. Den høje hastighed gør sammen med en plasmasky der omgiver missilet, at det stort set er usynligt, og derfor vil nå sit mål uden at blive opdaget før det rammer.
Øvelsen begyndte den 22. februar og fortsætter frem til den 27. februar.
Flere vestlige lande, herunder USA, har kritiseret Sydafrika for at afholde øvelsen, men sydafrikanerne har afviser kritikken med henvisning til, at russerne - i modsætning til andre - støtte den sydafrikanske frihedsbevægelse ANC med våben i dets kamp mod apartheidregimet.
-mauh