Rotra Vente kollideret med Maersk-rigge
Siemens’ heavy load ro/ro Rotra Vente kolliderede mandag nat med to Maersk borerigge i Esbjerg Havn. Skibet fik motorstop og blackout mandag under manøvrer for at forlade havnen. Skibet drev på grund af stærk blæst indadgående strøm mod boreriggene Maersk Resolve og Maersk Resolute.
”Skibet mistede simpelthen sin hovedmaskine, og så kan besætningen altså hverken styre eller noget, og med den stærke blæst og strøm i aftes, så drejede skibet direkte tilbage mod havnen, hvor det kolliderede med de to borerigge, der lå inde til reparation”, siger Michael Fries, teamleder hos havnevagten på Esbjerg Havn til Jydske Vestkysten.
Besætningen på det 141 meter lange Rotra Vente droppede ankeret, mens de lokale myndigheder begyndte evakuering af de forankrede rigge. Skibet slæbte dog ankeret og kolliderede med de to rigge og kilede sig fast under helikopterplatformen på den ene.
Det stigende tidevand i havnen gav bekymring for store skader på skibet. De lokale myndigheder og to slæbebåde forsøgte at trække Rotra Vente fri, men hendes mast og antenner hang fast i platformen og hæmmede arbejdet.
”Vi bad kaptajnen om at udfylde ballastvand i agterstavnen, så den lå dybere i vandet, og så kunne de to slæbebåde fjerne fartøjet. Det skete virkelig uden meget besvær, da vi først fik hende fri”, siger Michael Fries.
Maersk Drilling har bekræftet kollisionen og evakueringen af de to rigge.
Kilde: Maritime Herald og Jydske Vestkysten