Retten genoptager Dan-Bunkering sag
KORT NYT: Retten Odense genoptog onsdag sagen mod Dan-Bunkering og Bunker Holdings direktør Keld Demant, efter at sagen i går blev afbrudt, fordi retsformanden ville have tid til at vurdere, om en domsmand var inhabil.
Spørgsmålet om inhabilitet blev rejst af forsvarene, der mente at en trøje som en domsmand havde på kunne antyde, at der var risiko for inhabilitet. Domsmanden har arbejdet for Forsvaret i 40 år, og havde en NASA-trøje på i retten.
Retsformanden, Jens Lind, vurderede efter en betænkningstid, at der ikke var tale om inhabilitet, hvorfor sagen blev genoptaget.
Dan-Bunkering og Bunker Holdings direktør Keld Demant er tiltalt for ulovligt salg af flybrændstof, som blev brugt til at russiske fly kunne bombe i Syrien.
Hvis dømt risikerer selskaberne store båder og Keld Demant fængsel.
Redaktionen